den sommer var det varmt i maj
jordbærene modnede hurtigere
sødlig smag, mens det løb ned af hagen
vi plukkede dem sammen
du duftede varmt, lidt af sved
sødligt
du sagde, du ikke kunne lide jordbær
og jeg sagde,
at jeg elskede dem
du sagde, at du elskede mig
så borede jeg fingeren igennem et sommermodent jordbær
spurgte dig
om vi ikke skulle cykle hjem
jeg så aldrig mig selv i spejlet mere
det stod på mit værelse
tildækket
tiltrukket
af noget mere
men når jeg så på dine brede skuldre
følte jeg, at vi var nok
at jeg var nok
det var den sommer myggestikkene kløede
jeg mærkede det i maven
jeg kendte en pige den sommer
Matilde med de store fødder
men jeg viste, at det var helt forkert
for foran mig cyklede du
råbte, at vi kunne tage hjem til dig
da tankerne blev for store, og hovedet for småt
fortalte jeg det til far
han bad mig overveje igen
men far, sagde jeg
i et bur er jeg ikke et åndende individ
en flyvende fugl
en sol i en kolonihave
i et bur er jeg for evigt fanget
indelukket og begrænset
af mig selv og mine rivende og drivende tårer
som en sommerfugl i regnvejr
forsøger at finde sin plads i tilstedeværelses stramme greb
så trak han mig tæt
holdt mig tæt
jeg stoppede med at ryste
den sommer gik jeg altid sent i seng
den sommer hvor jeg
sprang ud
fik luft under fødderne og plads i brystet
over dine læber flød blomster i alle farver
udsprunget
din stemme blev lidt dybere
og mit hjerte lidt
lettere
jeg lærte dig at spise jordbær
du lærte mig at elske
som jeg aldrig nogensinde
har kunnet elske før
fuldendt, åbent
og helt igennem
ægte