Mens mørket falder på, sidder jeg i min vindueskarm, og ser ud.
Mit værelse er tomt, mit trægulv sejler.
Bølgerne slår op mod væggene, slikker mine ankler.
Jeg kryber længere op i karmen, åbner vinduet.
Flyver jeg hvis jeg springer nu?
Jeg svinger benene ud af vinduet og mærker hvordan vinden kærtegner mine fødder.
Frie fugle flyver, hvisker stemmen
Puffer mig i ryggen.
Spring.
Spring så du svæver.
Bølgerne bag mig slår mig op af ryggen, gør min trøje våd.
Jeg læner mig bagud, væk fra vinduet.
Bange for at falde.
Bange for at styrte.
Vil du ikke være en fri fugl? lokker den hviskende stemme
Den trækker mig i ærmet.
Jeg nikker.
Og i det bølgerne skyller ind over vindueskarmen, skubber jeg mig ud på kanten af vindueskarmen, og springer.
Jeg falder.
Flyv som fuglen.
Jeg spreder armene ud
Lige inden jeg rammer asfalten, med hovedet først, puffer vinden mig opad.
Jeg strækker benene og lader vinden blæse ind under min natkjole.
Den er hvid med lilla violer på.
Mit hår blafrer i vinden, og pludselig slukkes alle husene under mig.
Dør huse, når lyset slukkes?
Eller sættes livet bare på pause for en stund?