du fagre nye verden du flagrer nye færden, i usikker vished gøres du til intet eller hverken.
Lejende let lever vi der, langt væk fra paradishavens fældede træer, fra kundskabens frugtplantager plukker vi mere, mere end hvad forstanden kan bære.
Hellige skrifter er profetiske opskrifter, historier der illustrerer gængse gentagelser, menneskets natur bliver testamenteret, og pålagt censur.
rund og blå skal du bestå, men alt imellem kan kun guderne spå, livet som så, livet blot, imellem linjerne står stort med småt.
Den troende lever på bibelske ord, men ved de egentligt hvad de selv formår, hvorfor leve efter hvad du tror, grib det håndgribelige i stedet for.