Perfektion er det eneste rigtige. Det fylder hovedet op som luften i en ballon. Det er alle vegne, tankerne flyver rundt i hovedet "jeg er ikke god nok" "jeg passer ikke ind" "jeg er alt for tyk" "jeg er alt for grim" "jeg er alt for klam" det eneste der kan hjælpe er ved at opnå perfektion, bliver slank, smuk og trænet før må jeg ikke leve mit liv, det er som at se alle andre optræder på scenen imens jeg bare venter bag tæppet/kulissen på at blive tynd nok, smuk nok, god nok, AT BLIVE PERFEKT før jeg kan gå ud på scenen. Mit liv står stille, jeg lever ikke, jeg overlever blot, indre smerte bliver til fysiske smerte og overtager min krop som en dæmon der hærge over mig indtil jeg er perfekt