Kapitel 12 - Elsk din næste som dig selv, og bliv ikke misunderlig på ham.
Vers 16: Den kløgtige skjuler skændslen.
Vers 18: En vis mands tunge er som lægedom.
Vers 19: Sandfærdige læber består for evigt.

Kapitel 13: Kærligheden parader ikke sig selv.
Vers 5: Den retfærdige hader løgneord.
Vers 15: God forståelse producere yndest.
Vers 18: Den der vogter på retledning vinder ære.

Kapitel 14 - Kærligheden er ikke opblæst.
Vers 3: De vise beskyttes af deres læber.
Vers 8: Den kløgtige giver agt på sin færd.
Vers 29: Den der er sen til vrede er meget forstandig.

Kapitel 15: Kærlighed er ikke grusom.
Vers 4: Besindige ord er livets træ,
falske ord bringer fortvivlelse.
Vers 26: Onde planer vækker Herrens afsky,
liflige ord er rene for ham.
Vers 29. Herren holder sig fjern fra den uretfærdige,
men han hører den retfærdiges bøn.

Kapitel 16: Kærligheden søger ikke sit eget.
Vers 6: Ved troskab og sandhed synes skyld,
ved at frygte Herren, holder man sig fra det onde.
Vers 7: Når Herren finder behag i en mands færd,
får han også hans fjender til at slutte fred med ham.

Kapitel 17: Kærligheden er ikke let provokeret.
Vers 9: Menneskets hjerte udtænker dets vej,
men Herren styrer dets skridt.
Vers 20: Den der har et falsk hjerte finder ikke lykke.
Den hvis tunge er svigfuld finder ikke lykke.
Vers 22: Et glad hjerte er som en god medicin,
men modløshed udtørrer knoglerne.

Kapitel 18: Kærlighed mener det ikke ondt.
Vers 2: En tåbe bryder sig ikke om forstandighed,
men kun om at få sine egne mening frem.
Vers 4: En mands ord er dybt vand,
visdommens kilde er en sprudlende bæk.
Vers 21: Liv og død er i tungens vold,
den der er venner med den nyder dens frugt.

Kapitel 19: Kærligheden fryder sig ikke over det onde.
Vers 11: Et menneskets klogskab får ham til at holde igen på vreden,
han sætter en ære i at bære over med overtrædelser.
Vers 23: At frygte Herren fører til liv, man kan sove uden frygt.