At ha så travlt, 37 timer men job nok for 2.
Tage ansvar som man ikke kan nå.
Urimelige prioriteringer i en 0 fejlskultur.
Svært ikke at blive en fiasko. Skal smile og må ikke være sur.
Når det hele så ramler er man alene.
Er en stor skuespiller på en monologisk scene. Til offentlig skue af folkets lune.
Og folket har talt, det nu for galt.
Men alle frygter at være den næste, som psykisk skal lemlestes.
Ingen taler højt, for de har det så godt,
de har fået en bonus så stor og så flot.
Så der råd til en audi uden snavs i.
Så famlie og venner ja alle man kender,
også dem fra villavejen.
Kan se man er unik og helt sin egen.
Herre i det hus man selv har designet.
Ud fra skitser andre har tegnet.
En skitse man kan nyde på fjern hold.
Vis man tør overgi sin kontrol,
til samfundets akitekt, opskriften er let.
Arbejd hårdere, arbejd mer, din familie du aldrig ser,
Men pyt det er godt vi har et system,
Der kan overtage hvor børn, pyhar for sørn.
Vores børn er sat fint i kasser,
alle skal gå i eliteklasser,
For vi har kun små genier, der sider stille og læser og tiger.
Hvis de bare kunne åbne op,
fortælle de er bange for at være et flop,
som slet ikke dur, i vores perfekte 12 talskultur. Selv spejlet græder, de sig selv hader.
Men alligevel de på instagram i likes vader.
De unge der tør ikke at tige, får en billet til humørpillens rige.
Angst, adhd du får bare en pille,
så der ro i klassen, tilbage i samme rille.
Hellere være passiv end agressivt stemt.
Så længe du ikke er på selvmordets ran
Er der ingen grund til at klynke,
Og Ingen må vide hvor lavt du kan synke.
Skit pyt at de unge ønsker et andet liv.
Bare de får gode karakterer, og kan lære endu mere.
De skal alle være kandidat, pyt med om han eller hun bliver psykopat.
Bare de ikke vælger et erhvervsjob, så krakelere illusionen om at have lavet en klog lille snop.
Så det lige pludselig os der er et flop,
der ikke har pacede dem nok.
Alt i verden går op og ned inklusiv dig,
som regnede med det kun gik en vej.
Men en effectivisering årligt på 2 procent,
er som at skyde en gråspurv med et helt regiment.
Vi jo lavet af blod og ikke cement.
Giv slip og lad dig ikke slå ihjel.
Fyr samfundets akitekt og tegn det gode liv selv.
Af Michaela Lees Gunn Kesby