Stressen har bredt sig
fra min hjerne
helt ud
til de yderste kroge
af min krop
Det sitrer
"hvad har jeg dog gjort"
tænker jeg
mens jeg modløst vader
imod strømmen
Med stangen i hånden
og en tom
galge
ved hoften
Den smule fugleliv
der ikke har valgt at fortrække
overdøves
af de biler
der brøler
i baggrunden
Jeg ser på sneen
i april
og trækker
et tragikomisk
smil på læben
"den satans varme"
siger jeg
mens en tåre
finder vej
til mit øje
det af frygt
af frygt for
min søn skal se
min moders hjemland
leve op til sit navn.