Pigen med det kastaniebrune hår
Sendte mig som barn et smil
Lammet på sekundet
Væltede rundt på vatlette skyer
vægtløs svævende
Dalede ned som en ganske anden
Med røde kinder og smilet på skrå
Lethedens vattæppe fløj dog sin vej
uvisheden marcherede i krig
Er jeg det hele værd?
Vil hun lige som jeg?
Tiden rakte mig sin hånd.
men husker stadig
pigen med det kastaniebrune hår