Bare vent, kære nevø og niece!
Så velsignet I er med jeres sprøde kinder
bløde minder og et liv fyldt med søde venner
ungdommen har endnu ikke forladt jeres krop
I lever jeres liv som jeres forældre har sat det op
Jeres bekymringer er at I skal op i skole imorgen
fordi I vil ha' det sjovt, ikke fordi I er utroligt dovne
I er ikke hindret af jeres høje skrig og gode form
jeg forestiller mig I er konger og dronninger af skolegården
I vil så gerne være voksne, helst inden I bliver gamle
tid er ingen mangelvare, I vil have ansvar som bamsefar
I vil have huse som matador og I vil rykke frem til start
det kan ikke gå hurtigt nok, alt skal ske i en rasende fart
I vil gerne bestemme jeres egne sengetider
handle jeres eget tøj på alverdens hjemmesider
selvom I knap nok kan huske jeres egne hemmeligheder
eller hvor henne I sidst havde de bedste gemmesteder
Men bare vent, det skal nok komme helt af sig selv
uden I kan vælge fra eller til, langsomt pludseligt som et jordskælv
bare vent, før I ved det, så er I voksne set ud fra kropsmassen
bare vent, så er I fanget som voksne med håret i postkassen
Bare vent, før I ved det, så er jeres ærkefjende et vækkeur
før I ved det, så afgør varmeregningen jeres temperatur
og mørket skræmmer ikke så meget som elregninger
I kommer til at stå på egne ben og flyve med egne vinger
I vil miste venner og bekendtskaber vil blive gentagelser
I vil blive bekendt med sorgens berømte fem faser
fornægtelse, vrede, forhandlinger, depression og accept
og de barnlige ting i jeres liv vil blive lagt væk
Bare vent, I vil opleve dårlige dates afrundet af dårlig sex
upassende som dumme platte jokes I en ellers alvorlig tekst
I vil komme igennem virkeligt dårlige parforhold
der vil føles som om det hele handlede om magtkontrol
Men bare vent, så møder I en der efterlader alt forandret
en der er modsat jer og derfor er alt I mangler
en der giver jer en pause fra alt i livet der stresser
livets strabadser, en der bryder fri af alle kasser
En der deler jeres døgnrytme og jeres sengetider
en der handler med jer på alverdens hjemmesider
en som kender alle jeres dybeste hemmeligheder
fordi I begge har alle de samme gemmesteder
Bare vent, I er voksne før I lægger mærke til det
før I ved om jeres hjerter er stærke nok til at være i det
bare vent, I ender også som gamle gnavne ægtepar
harsk som stempelkaffe, plejehjemmets pragteksemplarer
Bare vent, I kommer til at blegne hen og dø langsomt
uden at kende vejen hjem, et tanketomt sind gået i barndom
og mørket er igen mere skræmmende end regninger
mens døden peger på jer med sin kolde pegefinger
Og da vil I kunne varme jer ved at I havde et godt liv
et hvor I valgte ikke at stoppe midt i det og opgive
et hvor nedturene blev opvejet af alle opturene
og I løb så langt I kunne uden at kigge på stopurene
Så velsignet I vil være med alle jeres gode minder
om et godt langt liv vel levet iblandt gode venner
imens livet langsomt vil forlade jeres krop
som konger og dronninger i et liv som I selv satte op