Kunsten i at lære at leve


6 år siden 8 kommentarer Digte

8Kunsten i at lære at leve
Hvis mig dit sande jeg. Jeg ved det er der. · Gemt inde bag alt din... [...]
Digte
6 år siden
4Se os nu
Tag min hånd og lad os flyve. Ligesom i et skydespil flyver flyve... [...]
Kortprosa · had, verden, savn
6 år siden
4Rebekka
Hvis nu man gik ned mod havnen. Helt ud på molen og kiggede op, v... [...]
Noveller
6 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Emma Leonora (f. 2000)
Hvis mig dit sande jeg. Jeg ved det er der.
Gemt inde bag alt din sorg.
Du tror ikke selv på det, men jeg kan se det i dine øjne.
Jeg kan se dig som den du er.
Hvis mig dit sande jeg, jeg ved du har det, alle har det.
Alle har skavanker, alle har sorger.
Alle prøver at komme igennem livet så godt som de nu kan med alt deres bagage.
Giv slip og hvis dig for mig.
Giv slip på det der engang var dig.
Giv slip på dit skjold, lad det smelte, jeg er her til at gribe dig.
Åbn dig og fortæl mig. Fortæl mig om dig, jeg vil så gerne vide mere.
Du er en slave af dig selv, en slave af dine sorger.
Ingen kan redde dig, ingen kan trække dig ud af mørket.
Du må gøre det selv. Hvis jeg kunne ville jeg hjælpe dig, men du må gøre det selv.
Du må forstå at på den anden side er her rart, jeg tror du ville kunne lide det herover.
Her er fuglesang og solskin.
Men du ser det ikke, for du er for opslugt af noget inde i dig, noget som engang var dig. Det nærer dig. Du næres af gammel smerte og medlidenhed.
Men det må stoppe nu. Du søger glæde i smerten, du tror den er der, du tror glæden ligger nederst i dybet. Så du forsøger at komme så langt ned som du kan, du vil gerne nå bunden.
Men bunden er ikke som du tror. Den er mørk, ulækker og ensom.
Du må lære at svømme og kæmpe dig op. Op til overfladen hvor vi andre står. Jeg står, klar til at holde om dig.
Du finder ikke lykke før du lære at svømme, før du kan se græssets grønne farve og lugte til blomsterne og være tilfreds i nuet.
Her er hvad der er, og det er smukt. Prøv bare at kig.
Kom tag min hånd, løft dig selv op og se, se denne verden.
Den er smuk, jeg ved den også har skavanker men du min kære får intet ud af at nærer dig selv i dem.
Accepter dem, lev med dem ved din side men lad dem ikke styrer dig.
Lad det ikke være dem som nærer dig.
Du var en anden engang, dengang forstod jeg dig.
Jeg forstod at smerten var for hård at leve med.
Men nu tørre du gamle sår, du må lærer at leve.
Leve som dig, ikke som din sygdom.
Leve med den ved din side, du må lære kunsten i at leve.
Du kan godt, vi andre har også gjort det.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 17/05-2018 00:01 af Emma Leonora (Eleonora) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 443 ord og lix-tallet er 15.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.