Det er koldt.
Solen er skarp og uvirkelig,
iskoldt lys skærer tiden i tynde skiver,
der upåklædte lægger sig over dagen.
Skingre fløjtetoner
truer med at splintre forventningens blå krystalglas,
mens de klingreste bølger ruller fra sky til sky
på den snehvide himmel
og pludselig -
pludselig sætter foråret af som en langbenet stork
fra vinterens tilisede skrænter
og lander knebrende i et eneste langt glid
på de sumpstrækninger, der kaldes sommer,
og hvorfra dampende småsøer
sender glødende skyer til vejrs
efterladende gispende dårer og stønnende idioter -
Det er sommer!