Hun kan ikke leve uden anerkendelse
Hun kan leve halvt - måske?
Alt i livet hun gerne vil blive
Allermest bare hørt og set
Anerkendelse kan give hende mod
til at træde ud i livet
Hun tager det første skridt med den ene fod
For livet har to mennesker hende givet
Anerkendelse får hende til at kigge på sig selv
Hun er god nok - måske?
Hun ved ikke hun er speciel
Mens andre hendes særlige væsen har set
Anerkendelse gør en forskel
Den forlænger hendes liv
Nogen kan også elske sig selv
Hos hende er det blot et lille plaster på et niv
Anerkendelse findes i flere måder
Den er i forskellige lys - måske?
For hende virker det som en masse gåder
Bedre ville det blive hvis et kys på kinden kunne ske
Anerkendelse kan gøre hende glad
Og hun vil gerne have mere
Det er noget hun altid vil have
Den er til for at være hos hende uanset hvad der sker
Anerkendelse fungerer som en slags engel
Den kan ikke ses, men fornemmes
Den tager hende ind i sin vinge
I virkeligheden af hende den ej vil glemmes