Jeg så dig i går
endnu engang...
jeg undrer mig ofte over
hvem du er,
hvor du er fra
selvom det føles
som følger du efter mig
ved jeg
på en underlig måde
at du ikke gør det
dog du altid er der
i mine fodspor
vi går sammen
du og jeg
følger hinaden,
på en måde
vores fødder
de rører altid hinanden
men du er ikke herfra;
jeg kan ikke mærke dig
kan egentlige ikke se dig
fordi du er
en refleksion af mig
det er hvad de siger
men nogle gange tænker jeg:
er det nu mon sandt
nogle gange tænker jeg:
måske er du
fanget i en verden,
jeg ikke kender
måske har du
lyst at gå en anden vej
lyst til at træde
ud af mine fodspor
og lave dine egne
eller måske er det mig
der er fanget i en verden
du ikke kender,
og lyst til at træde
ind i dine fodspor
men måske er vi
en og den samme
med samme tanker
samme følelser
eller måske er vi
en dualisme af hinanden
fra to forskellige verdner
der intet har til fælles,
og du ingen fødder
---
mens jeg sidder her og tænker
rejser du dig op
og går din vej
mundlammet tænker jeg:
endelige var det ikke mig
der skulle tage
initiativ