Det er ikke længere det sværeste
at du ikke bliver min kæreste
Det hele er så mystisk
At hun ikke længere er her fysisk
Kunne jeg ofre mig selv
Og give dig mere held
Så havde jeg selv ladet mig hænge
i kærlighedens navn inden længe
Og give hende tilbage til dig
ville være en gave fra mig
Så du igen kan smile
ved at lade hende blive
At din tristhed ikke bare sad
Men at du skulle være glad
Det er ikke særligt sundt
At din sorg gøre mig så ondt
Lad mig som din ven
trøste dig
i nærhed og kys
For jeg vil også trøstes for min smerte
Og bare høre lyden af dit bankende hjerte
Lad mig snart ligge ved dit bryst
Opleve din omsorgsfulde trøst
Lad mig sidde ved dit skød
Og mærke dit veltrænet kød
Jeg ved du aldrig bliver min flamme
Men lån mig alligevel dine arme
Du kan kysse mig i håret
Og rense lidt af såret
Hun måtte være din
Siden du aldrig blev min
Mine følelser siver ind og ud
Jeg ved hun nu
er tatoveret på din hud
Lad mig
også komme under huden på dig