Jeg kan høre stilheden.
Der er ingen stemmer
og det skræmmer mig.
Stilheden er det værste.
Jeg ville hellere høre stemmerne,
på trods af alt det
de skriger.
Hvorfor skulle jeg ikke
tro på det de siger?
Hvorfor skulle jeg ikke
tro på noget,
jeg selv føler er rigtigt?
Jeg er alene.
Hvorfor skulle jeg have mere tillid
til de kærlige ord
der kommer fra en'
der behandler mig
som en ting han ejer?
Er det ikke ens egen mening
der betyder noget?
Så hvorfor er det
så forkert,
at jeg føler mig uværdig?