Jeg vågner til lyden af hud mod hud
Forskrækket trækker jeg mig ud
jeg husker flasker, piller og topskud
Splittet mellem mareridt og drøm
mit begær er en udtørret brønd
Synapserne tømt for elektrisk strøm
Langsomt tilter jeg ned i et hul
kærtegner det kolde gulv
Finder en joint af aktivt kul
Suger liv i en orange glød
Finder vejen tilbage fra hjernedød
og genoplader mit trætte kød
Jeg overvejer om jeg når i mål
men min vilje er ikke af stål
Der mangler brænde på mit bål
Husker svagt mig selv som alfahan
For lidt siden var jeg Djenghis Khan
Sammen med Björk fra island
Jeg må til overfladen efter ilt
Hukommelsen er fraskilt
Kærligheden var købt og bestilt