Natten gemmer mig væk i en stund
hvis blot jeg kunne blive for evigt
Derpå ville jeg glemme den lyse dag
forblive et med det mørke
Ensom i det tomme rum
hvor alt forbliver det samme
Glemme livet der aldrig kom
forvirret, fortvivlet og bange
Jeg ville tælle stjerner hver dag
om natten hvert lys i dit vindue
Spejle min sjæl i månens skær
dyppe min hånd i det sorte
Stille vandre modløs forbi
ingen vil mærke min smerte
Dagen er til for det sorgløse sind
med lys og lyst på hjerte