Paa kysten jeg var alene, i gar,
Hver tanke var om dig,
Vores sjaeler er som blomsterne i foraar
En kaerligheds droem synes jeg er paa.

Stillen var tilbage, i hver skridt at jeg gik,
Paa stranden der var hav og liv,
Saa soede sang mit hjerte var fyldt af,
Jeg kunne naa stjernerne i uendeligen af natten.

Jeg savner dine taarer
Det var saa klaere dit oejne,
De kunne vise saa meget foelelser,
Fordi denne taarer var af kaerlighed.

Alt og hver oejeblik at jeg levede
Have en lyd af hav og sandhed,
Det var en tid at (som) kunne moden sig,
Men, denne tabte sider vil blive gammel ikke aldrig.

Inden at jeg kan vaere med dig, igen.