Mine dage gaar vaek
Hvad har solen laert med mig og mine solnedgange?
Starter jeg med at kigge paa landskaben,
Hele verden er bare sort&hvid,
Det er ikke virkeligheden at jeg kalder af lykkelighed.
Det var hardt at oenske den samme vej igen,
Foraaret har blevet et kold billede af tiden, men
det hjerte af mig kan blive ikke til den samme ogsaa.
Jeg oensker for meget, eller, maaske, jeg kender ikke
sandheden af at vaere alene.
Men, naar tiden goerer sin vej, fyldt af sne og moerk,
jeg sogger efter sols lyset.
Som ravet, hele verden er smuk efter solopgangen.
Dage gaar vaek, men jeg goerer min vej.