livet var hårdere ved os
men kun fordi det havde opgivet de andre
vi blev uddannet på gådernes måde
men forstod ikke vores henvisninger
måtte af flere omveje for og forstå
rene samtaler ville ha forenklet ruten
men det havde nok fået det til og forsvinde
alt det der brændte ind i vores nethinde
på egen krop og på egen sjæl
måtte vi påføre den smerte i bære
den smerte som dannede jer
men tiderne skifter
og nye smerter kommer til på ny
med den bølge af udvikling verden går igennem
nye smerte ansigter kommer
og ska kigges i øjnene
men det er der
vi ska stirre stift tilbage med mandsmod
for knækker vi først der
er det ikke til og sige hvor vi ender
hvilke nederlag vi ska leve med resten af livet
for smerten kan ikke defineres
den er forskellig fra kamp til kamp
men rammer dog såh hårdt hver gang
den latente tanke og afmagt ligger hen
ulmer og bobler bag i sindet
gamle dårlige bekendtskaber er skyld i det
tænker tanken om man sku gøre noget ved det
indtil
en form for bagklogskab dukker op
og redder os for mange dumme ting der kunne ha hændt os
for er hævnens smag nu såh sød som det siges
eller er det op til os selv om vi kan lide smagen
vi drømmer om klub 27
helt fra vi er unge
vi bliver præget til og ville dø unge
og ikke gi en fuck
for noget
men hvad så med de værdier vi lever efter
tæller de såh ikke
for hvem kan dø ung
også stadig være der
for den familie man blev tildelt
eller den man skabte selv
på vej til nye livs kapitler
de gamle bliver gemt væk
bag teatertæppet
vi savner vores minder
men husker ikke de tider der skabte dem
vil vi skrive perfekt
på alt vi står inde for
men ved vi kan gøre det bedre
men hvornår er nok, nok
og hvornår er slut, slut
vi må acceptere det vi får udrettet
og måske ikke kigge på hvad
potentialet kunne ha været
men hvad der blev præsteret
i samlet flok
på hver sin tid
lærte vi
man ska græde med andre
før man kan græde fuldt ud med sig selv
men man ska græde med sig selv
for og forstå andres gråd