kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars
distancen kan dog ikke måle sig med vores
du ville se mig skride og helst brænde samtidig
men mente jeg det
da jeg sagde i lige måde
og reagerede såh dumt i afmagt
for selvom du knækkede mig
med den måde da du så på mig den dag
den måde du første gang rørte ved mine ar
vil jeg stadig elske dig
da du ga slip i dine øjne
førhen såh smukke øjne døde langsomt hen
og mørket omslugte noget jeg aldrig vil se igen
alt vi nogensinde havde haft sammen
det var den dag dommen kom
det var dråben
i et ellers såh tomt glas
gjorde vi det grimt med vilje for og bombe broen
der kunne ha bragt os sammen igen
bare for og sige endegyldigt farvel
for ku vi ikke være hiandens liv
såh har vi aldrig mødtes
du sidder i hovedet som en drøm der aldrig skete
et dejavu man er i tvivil om eksistere
men dog var du alligevel min hverdag
en hverdag der altid bragte gode ting med sig
men gode vaner er nemme og bryde
og en gammel hund lære sjældent nye tricks
såh faldt tilbage i alt du havde trukket mig ud af
og landede hårdt
men du støbte en mand ud af en knægt
du byggede et fundament
til noget der kom til og stå stærkt i stormene der kom
at du ikk er ved min side og se det
smerter mig
men du efterlod heldigvis arbejde til den næste
til den dag der vil komme en der tør og bygge på
og nyde godt af dit forarbejde
jeg vil altid ha dig med i baghovedet errindringer og handlinger
men din stemme er blevet tone løs
væk er dit smil og glimt i øjet for min hukommelse
jeg glemmer flere og flere ting efter ikke og ha set dig såh længe
tror det er derfor jeg får dig ned på ord
for såh kan mine minder da holdes kunstigt i live såh længe
og jeg kan selv bestemme hva jeg vil huske og hva jeg vil glemme