- Du skal ikke spørge mig ...
Jeg læser din spørgsmål i dine øjne og skynder mig at svare, svare, svare ...
Jeg svarer med ord og med mimik. med hver bevægelse og med hver pause i vores samtale...
Har du ikke mærket at samtale i gangen mange år tilbage..
Nej, mange epoker tilbage ...
Jeg hørte og ser dig i kunstværker, i videnskabens artikler, i regnet og sneet..
Du har sagt mig at følte også at jeg er overalt: fordi verden skabt ad kærlighed og til kærlighed ...Det er så nemt at sige: det er så svært at beskrive i alle ord på alle sprogene...
Hvem er jeg ? I dag er jeg ingenting, fordi verden mistede dig og jeg har ikke mere kræfter til at høre den spørgsmål ...