Det er lidt underligt det hele
mærkeligt tomt
Klokken er nat og jeg sidder i min seng
Her er stille,
så stille at det larmer i mit indre
Tankerne sniger sig ind
Hvad skal der ske
tre års slid, fejring i en uges tid
Og hvad så nu
Jeg rejser
for at finde mig selv
og et svar
Men det er skræmmende
for mange muligheder,
ansvar og valg
gensidigt afhængige af hinanden
Skal resten af mit liv planlægges nu
Ud fra beslutninger taget
før jeg overhovedet kender mig selv
Nok er jeg student
udstyret med læring og kompetencer
Men åbenbart ikke nok
til at styre mine vildfarne tanker