Det er svært at finde ord,
når det er så farligt indlysende,
at de nok er blevet sagt før.
Måske af Aristoteles,
nedfældet til eftertiden
af Platon på pergament.
Måske af en ukendt kvinde,
der forklædt som mand
krængede uretfærdigheder ud på papir.
Måske af en anden fesen forfattertype,
der ligesom mig
har siddet foran vinduet og stirret ud,
med panden krøllet sammen
i et søgende øjeblik.
Som om originaliteten ville spejle sig i søen,
eller Kristus komme vadende på vandet