Jeg er den du kender med flest mørke tanker
men jeg giver slip på dem med dig, som jeg ik' gør med andre
jeg er en ørkenvandrer, afhængig af den brændende sand
altid tørstig efter rindende vand her i det drænende land
Jeg har vandret i kulden i uendelige evigheder
blandt gudsløse, tvivlere og troende menigheder
aldrig fundet svaret eller bare fået en ledetråd
jeg har været vildledt af folk der ikke ved noget
Jeg troede jeg kendte mig selv og mine præferencer
mine vaner og grænser, planer og tanker, regler og mangler
men det blev fejet væk og du er alt der stadig står
jeg husker ingen glade år, kun vrede og sorg
Selvom jeg har haft gode mennesker i mit nærvær
glemt fordi jeg har været smålig, og ramt af hjert'besvær
verdensfjern, men du har åbnet mine øjne og ører
så jeg ikke lytter til stemmerne og alle de løgne jeg hører
Du har ændret mit liv, gjort det nemmere at skrive
alt er enklere, simpler' med gode ting til mit minde-arkiv
Vores tosomhed er bedre end jeg har kunne forestille
det er gået hurtigt, men sådan er det når tiden står stille
Så jeg bærer en glæde, jeg ikke vidste fandtes
og jeg mister ik' mig selv, jeg forvandles
til en person, som jeg nu selv synes er udholdelig
så uanset hvad der sker, vil jeg stadig syn's du er guddommelig
For du har slukket det sande had og den falske vrede
så jeg er tæmmet, sød som Bonbons andemad og lalleglad
og du er mere værd for mig end et par vers og sang-rim
for ingen ord er gode nok til at jeg kan sammenligne'
Hvad jeg var før, overfor hvad jeg nu synes om mennesket
virkeligheden overfor alle de ting jeg har forventet
så håber vi kan dvæle i nuet og blive i momentet
for jeg vil bare gerne bruge dit hjerte som mit gemmested