De spørger, om jeg er vred.
Jeg siger, at det er jeg ikke.
Jeg siger, jeg er ked af det.
Ked af at det ikke gik.
Jeg siger, jeg er frustreret.
Frustreret over at jeg intet kan gøre.
Jeg siger, jeg er overvældet.
Overvældet af det savn jeg føler.
Jeg siger, jeg er lammet.
Lammet af den kærlighed jeg mister.
De spørger, om jeg er vred.
Jeg siger, at det er jeg ikke.
Jeg siger, jeg er skuffet.
Skuffet over at hun gav op alt for hurtigt.
Jeg siger, jeg er såret.
Såret over at hun lod mig blive glad for dem.
Jeg siger, jeg er trist.
Trist over at jeg gav så meget, og nu er alene.
Jeg siger, jeg er oprevet.
Oprevet over at jeg ikke var værd at kæmpe for.
De spørger, om jeg er vred.
Jeg siger, at det er jeg ikke.
Men jeg er vred.
Vred fordi det ikke gik.
Vred fordi jeg intet kan gøre.
Vred fordi jeg savner.
Vred fordi jeg mister kærligheden.
Jeg er vred.
Vred fordi hun gav op alt for hurtigt.
Vred fordi hun lod mig blive glad for dem.
Vred fordi jeg nu er alene.
Vred fordi jeg ikke var værd at kæmpe for.
Men mest af alt.
Er jeg ulykkelig.