Et par måneder var, hvad der skulle til.
Til at flyve, nyde, glemme og til slut, vokse.
Du gav mig det, jeg manglede.
Alt det, mit system havde brug for.
Jeg gav dig det, du manglede.
Alt det, dit system havde brug for.
Vi lukkede øjnene, sprang ud i det, lod os falde og rive med.
Glemte, at vi to slet ikke skulle være et os - lod det blive et os.
Det dér med at glemme virkeligheden - det er dejligt.
Der dér med at glemme virkeligheden - det er farligt.
Nu står vi to her - i en verden der kræver at vi vågner.
En verden, der kræver, at vi er voksne, ansvarlige, fornuftige.
Derfor er du nødt til at savne mig.
Derfor er jeg nødt til at savne dig.