Der var engang et sted lang her fra, hvor der fandtes en børnehave, kun for voksne. På denne ene voksne børnehave, havde man indført en regel om, at de ikke ville se cigaretter der. Så hvis lederne så cigaretter, blev de taget fra dem. Der var ingen muligheder for disse voksne at ryge, selv om de så gerne ville have en smøg. For hver dag havde de pænt, at aflevere deres tasker, så man kunne gennemse hvad de havde med.

Fandt disse ledere noget som de mente, at de voksne ikke måttet få, blev det taget fra dem. Og hvor var lederne glade for den ordning. Disse ledere ville ikke engang se på nikotintyggegummi. Nej alle disse slemme ting, blev også taget fra dem. I stedet ville man have, at de f.eks. fik en gulerod at gnaske på. Noget disse voksne mennesker ikke lige var helt så glade for. Faktisk var dagen lidt mere kedelig, end når de var hjemme. For de havde sgu lidt besvær med, at tænde på den gulerod. Men det kunne lederne da virkelig ikke tage hensyn til, da de var kommet frem til, at det var usundt at ryge. Noget som de voksne jo ikke kunne fornægte.

Man så helst at de fik de samme vaner som lederne, at de også glade og muntre spiste en lækker gulerod, helst med skræl på. For, som de sagde, så var det der vitaminerne sad. Denne tvang var lederne sikker på, nok skulle få de voksne på børnehaven til, at få sig nogle gode sunde vaner, ligesom de selv havde. Disse sunde værdier blev prædiket med en voldsom fanatisme, så disse mindre intelligente voksne, kunne få en bedre livsstil. Om det så var vinter, gjorde det ikke en forskel. De voksne havde bare at gnave i et æble, som nok var sprøjtet for bedre at kunne holde sig.

For når først livet skulle begynde for de voksne, havde man en standart i samfundet der sagde, at hvis man ikke var som alle de andre, ja, så var man ikke ligeså god som alle andre. Var man ikke i form, var man ikke attraktiv. Og man kunne da også virkelig få besvære med, at få sig en pension. Og man kunne ikke tillade sig, at belaste dette samfundet. Da det jo havde sagt, hvordan man skulle leve sit liv. ligesom alle andre i denne grå masse i samfundet.

Ledernes ord var lov. En lov der efter deres mening udsprang af sandhed som en anden religion, de voksne bare havde at rette sig efter. Og havde man kunne plante deres ord, i denne mørke jord, så ved man aldrig om man havde fået en grønsag.