Vinter er barsk og bidende,
kold, med istappetænde,
renser og opfrisker jorden,
gør fuglene stumme for en stund.
Mennesker slæber sig
på arbejde, på indkøb
og så hjem til varmen igen.
Forår sprænger med en million
grønne gnister; natur bliver forelsket
i sig selv igen. Alt rejser sig
i forventning om glæde.
Smilet får et nyt liv
i solens friske, blide stråler
og varmen mærkes i hjertet.
Mælkebøtter og valmuer,
korn og kornblomster
sender et signal om
at sommer er her. Solen
når sit zenit. Festivaler drukner
måske men mennesker samles
for fælles nydelse, den at være til.
Så modnes året i dis og sol.
Bær og nødder er søde og spiselige
lige før frosten anes og bladene
giver næring tilbage til jorden.
Nu kredser tanker omkring vanter og huer,
haver og syltning, ,prisen på fjernvarm
og julen der kommer.
Kloden har taget endnu en omgang.
Vor verden har vist alle sine sider.
Alle er blevet et år ældre,
om også klogere må tiden vise.