Blege ansigter
tyndskid
en bunke af pillevrag
nøgen hud slides bag betonbrokker
rødgrød uden fløde indtages med gaffel
komfuret brænder på håndfladens omrids
terninger kastes
en enkelt gribes i luften
kvinden drikker basisk opløsning
i forfængelighedens tegn forbliver hun nøgen
natten er surdej æltet uden mel
tid til at stå op
stræk de begrænsende legemer
inden der skal pisses i håndvasken
konkylier uden dybder
druknes i spyttes identitet
døre åbnes
ængstelige drømme står i kø
lineære håbs funktioner
ligger til skue for alle