Mine lædersandaler, dem fra Lædersmeden,
trænger til læderfedt
sprækkerne, som minder om din hud,
er som at skærer sig på papir
vi bliver betragtet, ikke befalet,
imens vi kigger ligeud
det grønne forvirret græs
omfavner vores lægge
det smager af pis, af nådeløs pis,
og
du spiser din humus, den fra din lokale slagter,
med en insisterende spytdannelse
om to dage, der hvor det regnede,
vil du fortælle at du elsker mig
jeg vil fortælle om min mormor
du smiler, uden at vise tænder,
og
jeg befandt mig bagved mit selvportræt
for fjorten dage siden, da du var ulykkelig,
græd du hånligt
jeg fortalte om skabelsen
du græd endnu mere, uden tårer,
og
jeg forsvandt ind i stikkontakten
en hund, den uopdragen slags,
leger med en spids frisbee
du finder agurkestykker frem, de orange slags,
du tøver, bare et sekund stilhed,
og
gnasker som et svin
solen er ved at gå ned, skal vi blive siddende?
og
papirtynd skydække
svømmer sidelæns
en lille dreng, rødhåret og bleg,
skider i sine bukser
moderens fortvivlelse er gullig
om tre dage, da jeg var lykkelig,
vil jeg være dig utro
Sofie, hende fra kiosken,
vil sutte min pik grådigt og sulten
smilende vil jeg kærtegne hendes bryster
og
glemme dit afsavn
for fire dage siden, hvor min cykel punkteret,
stod jeg foran alteret
mine arme var svimmel, som i en stumfilm,
knoglerne utilregnelige
koldsveden umenneskelig
og
barberbladet ny slebet
i metroen, den larmer og skriger,
tager du min hånd
hudflager smelter sammen
og
liderligheden skriger
i nat, hvis alt går efter planen,
vil vi sove som babyer på coke