og vi sad der, rundt om bordet
og det musselmalede
og de overskudsmor-hjemmebagte speltboller
og var rungende enige om at
lykke - who needs that?
Hvilket par er nogensinde virkelig lykkelige?
Ingen - og det ved vi sgu, for
- se bare på os!
Sådan er livet jo for fanden bare
ikk? Ikk?
og vi bekræftede hinanden til hudløshed
og havde ondt af Rikke
som lige var blevet single
som fik tatoveringer
..og gik i byen.
Hvor måtte hun da have det skidt?
Hva? Med sådan et behov
for forandring?
Sådan et behov
for at blive set?
og vi nikkede
og bekræftede
og nikkede
og skjulte
den virkelige dagsorden
For egentlig sad vi bare der
og skreg tavse på
at nogen skulle se
hvor meget vi løj
for hinanden
men mest af alt os selv.
...
Min ene panderynke minder mig forevigt om denne dag.