Hvis digte man vil mens spaghettien koger
på otte minutter: jeg prøver, jeg vover
og opfinder fødder som gerne vil rime
så pyt hvis den pasta skal koge en time!
Om versene - mon de sig vil formulere?
jeg ved det snart ikke, men pennen vibrerer
når ordene kommer, jeg straks må dem fange
og nedfælde indfald utallige gange.
For inspirationen er snørklet at greje
den driller og går sine helt egne veje
jeg sidder på lur men kan vente forgæves
når ord i de højere luftlag skal hæves.
Men hvis jeg er heldig og sætninger vrider
så ordene fylder et stort antal sider
det føles så rart, ja minsandten - det luner!
men skriften er fæl og kan minde om runer.
Så husk, vær beredt, tastaturet ved hånden!
for digte er sarte og fødes af ånden
hvad nytter det, at lade vindene blæse
hvis ingen person poesien kan læse?