Jeg er en kærlighedsluder uden blu
for 500 kroner får du lov at
gemme hovedet mellem mine mandepatter
mens jeg vugger dig i mine tatoverede arme
Ankeret vil vippe på din spinkle skulder
'Mor jeg elsker dig' (men elsker du mig?) vil trykkes mod din kind mens
dine tårer suges op i vommens folder
For 200 ekstra vil jeg barbere mig så
du ikke stikker dig på
mit kys
For 300 til vil jeg
stryge mine nikotingule fingre over dit hår
men ikke din fedtede hovedbund
Jeg er en kærlighedsluder
uden pudder
Prince 100 i vesten
tak som byder
en smøg
en flamme
et lille lys
på lighteren
i blæsten
ganske nær og næsten
Jeg er en gemen luder
overskrævs fortrængt forpasset
Jeg er en lillebitte krop der
holder dig sammen og forsvinder
længere og længere ind