Sukkervand du flyder stille over gloende klit til dalens bund
hvor jeg har lært at stå for at gribe
sukkeret der falder når væsken fordamper
og lander sikkert i min mund
Som tusind kys fra små insekter
som varmestråler fra kanoner
spredes sødmens kølede krystaller
fra kroppen gennem sindets dybder
Fra bjerget hvor du talte
og mødte synders angst og frygt
med stoisk ro og ærlighed
flyder fortsat resterne
af en tanke og dit sind
af et legeme der forsvandt
mod bunden hvor jeg stod og står
med favnefuld af dig
hvor jeg kan stå i mange år
i overflod af kærlighed