Biler der ankommer fra hvert sit hjørne
Selv de små, de spinder som bjørne
I ryk de bevæger sig fremad som larver
Hver sin egen - tilsammen et virvar af farver
Tænk, her indenfor høres levende musik
tryghed i takt, som tæmmer den travle trafik
Et kort sekund glemmes, at årstiden nu er kold
At musikken ikke er ene, om at spille menneskets sind i mol
Beroligende er, det abstrakte i menneskers stemmer
Selv blomsten, nu gået ud, med lethed jeg herinde glemmer
Trods livet er det samme, derude de heldige i travlhed kører
Herinde tanker sorteres, kun håbets søde stemme jeg Hører
Ved siden af, hver på sin lænestol, sidder to smukke piger og læser
fordybet i ord, fra en bogreol, de ikke ænser det udenfor blæser
Som to sjæle alene på havet i en båd
Fra mennesker før dem, de unge mon stadig søger råd?
En stemning er skabt af støvede lamper
en fod her og der, til musikken svagt tramper
En ældre tjener spør'; "Lidt mere kaffe?" - en venlighed jeg inderligt nyder
Jeg svarer med et smil og et nik, der sir': "Jo - tak som byder"