Hvordan skal jeg kunne gøre det mod dig, dig der har været der for mig gennem det største glæder, de lykkeligste stunder det bedste øjeblikke. Men også mine mørkeste dage, timer, de frygteligste øjeblikke. De har ændre mig, jeg er ikke den samme som jeg var. Men nu hvor jeg er begyndt at bygge op igen. Er ikke den mus du mødte for de mange år siden. Jeg er hærdet, klædt i stål. Blevet blød i knæende et helt andet sted. Benene er stadig fast plantet i gulvet, men med et andet materiale. Jeg har fundet noget af mig selv som jeg ikke længere kan se over eller udenom. Noget jeg burde have set øjnene for år tilbage.
Men nu, hvor du er den samme som fra dag et, den samme jeg mødte. Den jeg havde behov for, så alt det jeg er gået igennem, du har givet mig en fast hånd at holde i. Hvordan skal jeg fortælle dig, at du med alle dine ofre har gjort mig til den jeg er, men at du har været mit trinbræt videre i livet.
Hvem ofre jeg nu, dig eller mig. Jeg kan ikke gå fra dig fordi du er den du altid har lovet at være. Jeg kan ikke blive fordi jeg ikke er den jeg altid har været. Hvem skal jeg ofre, mig eller dig? Du vil blive, siger du elsker mig som jeg er og som jeg var. Jeg er splittet i dit og mit behov. Jeg må blive fordi jeg elsker dig, men er der mere kærlighed i at gå. Kommer jeg en dag til at såre dig? Gøre noget jeg ikke burde, fordi jeg stadig holder dig tæt. Mit hjerte, der nu banker en helt ny hypnotiserende rytme, vil bryde ud. Men hvordan skal jeg efterlade dig tilbage, fordi du er den du altid har lovet du ville være?