Leder mørket mod mig som er hun min elsker,
en enkelt gang hun tog mig med storm
efterladte mig feberhed og søvnløs i natten
skønt jeg ikke kunne tage øjnene fra hende
Alle satellitterne i atmosfæren
brænder for hende, men hun er kold som Mars
jeg ved hun ser lyset i natten akkurat som jeg
men for hende er de kun døende stjerner
Jeg ved der er poesi i livløse dage som denne
og lærdom at hente fra min smerte
dog håber jeg hun ringer når hun bliver gammel
for jeg ville elske atter at se hendes ansigt igen
Alle stjernerne og satellitterne giver dig intet
for al lys er forgået.