Det er sommer; regnen står ned over mig.
Jeg sidder udenfor.
Det er sommer, og her er bidende koldt som grå skyer over mig maler det hele mat.
Kvinden, der siger, hun elsker mig er netop gået ud i aftenen.
Kvinden, der siger, hun er min sommer, kunne være hvad som helst..
Det er sommer, det hele er mættet, og jeg kunne være hvor som helst.
Jeg siger; "Jeg elsker", hun det samme, og vi ER ét, men vi er kun kroppe..
- Kærligheden er end ikke død for vores Os, og os; den er hul, ligegyldig og kun tom.
Vi, de levende døde, tjener hinanden i vores rå, brutale ondskab, ved at være for den anden, hvor Gud selv har opgivet kampen.
Ondskab og kærlighedens tomhed; kun lige holdt stangen nok til, at vi kan trække vejret, forklædte som engle..
Jeg ville elske hende og gør det alligevel, selv om det aldrig giver mening..
Vi holder os til sexen, klamrer os til den; de små ligegyldige spjæt i mørket, der ligner lys, men som kun skinner for blinde.
Vi siger, vi elsker, og gør det, midt i mørket, alene, sammen; i Graven Kød..
Ulykkelige zombie; tæmmet er du, der engang var menneske; givet alt og det hele, kun for at stjæle, og miste
Alt, og det hele.
... Æret være Gud, der hævner sig så mildt og blidt.
Æret være Gud, der, selv i sin sørgmodighed og tårer, finder nåde til sine største syndere.
Ære været Gud, der i sin milde moro, gør mennesker til levende døde, og lader disse to hylstre forenes, så sandheden er klar, i al sjæleløs tid efter:
"Thi dit er riget, magten og æren, i al evighed."
Amen.