Der er ikke flere tårer
at græde over din skæbne
jeg lukker dig ud
skælvende men velovervejet
du springer afsted
så ung og smuk
jeg falmer
i mens du glimter i solen
jeg er fanget i mine beslutninger
men min stemme knækker over
den lystre ikke
du smiler
snurrer rundt
så yndig, så skrøbelig og sart
jeg vil pakke dig ind igen
men du har brudt dine lænker
er fri.