Her
i tomrummet mellem forladt rutine og frivillig udlændighed
faret vild
samme krøllede tendenser. samme prikkede arme. samme læspende tunge
på farveskalaen mellem gråt tungsind og klare solstråler
udvasket
samme hvide liv. samme sorte død.
i brændpunktet mellem selvportræt og fokus
forvrænget
samme tro. samme håb. samme kærlighed
Her
slår vesterhavsbølgerne ind mod palmernes skygger
splintrer min spejling
skyller min selviscenesættelse ud over stranden
efterladt uden indhold
Her
smiler et udsnit af den blå himmel
til mig
mig
selvoptaget af andre
Her
er jeg kontinentalt misforstået