Et spejlbillede, et blik.
Udtryksløst ansigt. Og dog, en sorg, en tristhed, der maler det sort.
Et blik. Er DET virkelig mig?
Mundvigene trækker sig ud til siderne, tænderne blottes.
Samles igen, og øjnene er igen i fokus.
Kigger væk og tilbage igen. Blinker og ryster sjælen lidt.
Men intet ændres. Slukker lyset og forlader rummet.
Jeg må prøve igen i morgen.