En ting er at gå fra hinanden, men bare at miste sin forelskelse,
sin fascination, af et andet menneske,
faktisk den man stadig elsker, højt, og altid vil elske.
Alle de små ting der var fantastiske før, de er væk.
Det smukke smil, øjnene, læberne,
ja faktisk hele min elskedes krop og sind,
det er bare ikke så fortryllende mere.
Det gør ondt, mere end jeg anede.
For hvordan kan jeg bare stoppe, midt i det hele?
Det eventyr der skulle vare resten af livet.
Det er ikke mit eventyr mere.
Men jeg savner trygheden, det umiddelbare i at være en andens.