Jeg vil indtage klichéer
til jeg ik' kan æde mere
De smager altid vældig godt
og kan drikkes næsten råt
På denne smukke forårsdag
vil jeg serverer ubehag
En knivspids med sorg og død
smurt ud på mit middagsbrød
Halv fyldte glas med håb og drømme
drikker jeg i store strømme
Men det bliver ofte alt for sødt
når det blandes i mit spyt
Så husk en dråbe kærlighed
lidt af din samvittighed
Ti roser fra dit blomsterbed
og en liter ensomhed
Tilsæt lidt politik og magt
før blandingen bliver smagt
Indtag det hele rigtigt lydt
og smag aldrig noget nyt!