Som i bure med høns
Der ikke lukkes ud
Enhver forstummet og døv
Ensom beduin i mørket
Kapitalismens fordærv overalt
En vase med striber
En kjole fra Paris
Ingen spørger; hvorfor
Ensom beduin i livets ruin
Forkullede øjne
Foran det lysende alter
Bag tæpper af sult
Efter at føle bare noget; ikke intet
Som et tankskib uden kurs
Blinker håbet i horisonten
Dromedaren er træt; kan ikke mere