Jeg tror jeg tvivler på tvivlen
Det er sundt at tvivle
Tvivlen er troens partner,
og i balance er de et uovervindeligt makkerpar
Jeg tror på rigtig meget,
og jeg tvivler på de selvsamme ting
Har hele tiden en indre dialog med mig selv
Smiler, når jeg får mig selv presset helt op i et hjørne
med et fantastisk logisk og umiddelbart uimodsigeligt argument
som jeg derefter fejer af bordet ved at vende det helt på hovedet
Jeg tvivler på, om jeg kan vinde over mig selv i den diskussion
Det er usikkert at tvivle
Tvivlen er troens modstander
Hver gang jeg tror jeg har forstået et budskab,
en holdning, et menneske
opdager jeg pludselig, at jeg intet har forstået
og den tvivl breder sig til min kerne
Har jeg forstået eller misforstået mig selv
Hvordan kan jeg tro, at jeg kender mig - uden tvivl?
Hvem tror jeg egentlig jeg er - sådan at tro på andre menneskers liv
når jeg ikke engang kan finde ud af at tro på mit eget?
Det er OK at tvivle
Tvivlen er udviklingens drivkraft
For uden tvivlen er man skråsikker,
bedrevidende, arrogant!
Med tvivlen langt mere ydmyg og udforskende
Når nu jeg ved, at jeg tvivler, så ved jeg allerede langt mere
end hvis jeg tvivler på, hvad jeg ved
Det er frygteligt at tvivle
Tvivlen er eksistensens ærkefjende
Når jeg har mest brug for at tro på mig
så forsvinder jeg
Når jeg har mest brug for at se mig selv i øjnene
Så formår jeg det ikke
Jeg tror jeg tvivler på troen