Han pressede mig op mod væggen og holdte mig fast, med sin veltrænede slanke krop, mens hans stærke muskuløse arme holdte mig i et jerngreb. Han havde placeret et ben mellem mine, mens det andet sørgede for, at han kunne holde balancen.

Vores øjne mødtes i et kort øjeblik, inden hans læber tog mine i besiddelse. Han kyssede mig grådig og brutalt, men hvor jeg dog nød det. Mine læber summede og det forplantede sig til resten af min krop. Det var jo det her øjeblik, vi begge havde ventet på så længe.

'Men det er forkert,' tænkte jeg, hvad der fik mig til, at trække mit hoved væk fra hans og der med at afbryde vores 'ellers' så hede kys.

"Hvad bilder du dig ind?" spurgte jeg lige med et, med vreden lysende ud af mine nøddebrune øjne. "Det er mere end hvad du kan tillade dig."

Begæret stod malet over alt på ham, godt krydret nu, med den uforstående mine der lige med et, kom krybende hen over hans 'ellers' så selvtilfredse og kønne ansigt og fik det 'ellers' så omhyggelig teater maske til at krakeleret som et gammelt maleri, der havde været udsat for lidt af hvert i årenes løb.

"Betragt det her som en mundtlig opsigelse." Jeg lagde forsigtig en hånd på hans brystkasse. "Du skal nok få en skriftlig tilsendt."

Jeg kunne se på ham, at mine ord, lige så godt kunne havde været fysiske lussinger. Han gav slip på mig og trådte et par skridt tilbage, hvad der fik mig til at vakle, men han gjorde ikke noget forsøg på, at gribe ud efter mig, da jeg bogstaveligtal faldt til jorden, da mine ben ikke ville bære mig mere, efter vores lille intime nærværelse lige før.

Han stod bare der og så på mig. Jeg vidste, at jeg havde fortjent det her. Det var også derfor jeg ikke bad om hans hjælp. Så der lå jeg så, som en ynkelig kludedukke, der ikke kunne få kontrol over sin krop.