tænker på at tage toget i dag
sætte mig ind
justere nakkepuden
der
hvad ikke mange ved
faktisk kan rykkes et betragteligt stykke opad
og lade dieselmotorernes newtonmeter
trække
tågerne ud af mit hoved
indtil høje taastrup
vil tankerne flakse omkring
som flagermus i månelys
(flaks flaks flaks)
men omtrent
lige der
hvor roskilde dukker op i horisonten
vil noget sætte sig
fast
som bomuldsfnug i filteret på
den orange tørretumbler i kælderen
et elementarpartikulært frø
med stamcellulære træk
en burrer
som med ekspotentiel effektivitet
trækker andre flyvske fnug til
og allerede inden højttalerstemmen i loftet
annoncerer
ringsted
er et tankeembryon krøbet ud af
intetheden
og har sat sig i sin egen bevægelse
mobilis in mobili
i mørket efter korsør
strækker det sine spæde lemmer ud i universet
en intuitiv eftersøgning
som når sit crescendo under bunden af storebælt
dér
et glimt
og dér endnu et
genkendelsen sætter ind nu og med den
bevidstheden
melankolien og tristheden
der får liv af det grågrønne hav
som pludseligt dukker op i billedets højre side
og sjovt nok slet ikke påvirkes af decelerationen
frem mod nyborg eller
uroen i kupéen da gamle rejsende stiger af og
nye på
derfor står dit ansigt og de sidste ord jeg sagde
tyngende klare
de sidste kilometer frem mod banegården i
odense
hvor jeg ved rejsen må slutte