Husker du violinens smukke røst
og dengang musik var mere end tomme ord?
Da bedstemødre ikke rappede i Melodi Grand Prix?
og pubertet knægters skrålen ligeså?
Da Vivaldis paradis stod med åbne porte
og forførte alle ind med livets toner?
Husker du høflighedens principper?
og da man inderligt tænkte på sin næste?
Da bilister ikke ramperede gaderne i stress?
og faktisk lod fodgængere passere?
Da høflighed var standhaftig opdragelse
som tilbød udadvendthed og selvudvikling?
Husker du Danmarks befrielse
Da vi stod som et frit erklæret folk?
Da terror ikke stod på dagsorden 24/7?
og hvor krig rent faktisk var krig?
Da vi var stolte af vort fædreland
og gerne gav vort liv for friheden?
Har vi mennesket glemt os selv
er vi blot et spejlbillede af tidligere os?
Da vi fulgte naturens strenge love
og fejrede livets glæder med fest?
Da vi ikke skyldte banken mere
end det vi skyldte os selv?
En tåre
Jeg husker
Jeg glemmer
Jeg fælder.