Infantindens snarlige afgrund
Malet med kræftforskningens løgne
Bladrede igennem kalenderugens dage
Med grædende rubinfarvede øjne
Som en visnende rosenknop
Faldt de tapre blade til grunde
Mens den førstefødtes tankeboks
Fodrede hvide usandheder til munde
Alverdens barneleg hjalp intet
til smil på nedadrettede læber
sulten overskyggede livets glæder
og stadig var stillestående kæber
Den entydige isolerede skygge
Overtog det forjættede sind
Hældte benzin over hele massen
Og brændte det forladte skind